mandag den 27. januar 2014

Stress


Vi har to dejlige piger, som idag er flyttet hjemmefra.
Hele deres opvækst har vi, som far og mor, rustet dem til livets udfordringer, glæder og sorger. Det har indimellem udløst nogle stress tanker. "Har vi nu gjort det godt nok? - Har vi nu fået det hele med? Kan de nu klare de svære perioder?" Vi har gjort det vi har fundet rigtigt og kan bare være der hvis der er brug for det. Lige meget alder, så vil de altid være vores børn.
Desværre kan vi se at vores samfund også påvirker vores børn, og idag vrimler det med folk som har stress.
Og der iblandt vores den ældste. Pludselig er hendes hverdag vendt totalt på hoved. 24 år, stresset, syg og forvirret pga hendes situation. Kan pludselig ikke passe hendes arbejde, og har rigtigt svært ved at bryde den onde cirkel, som har ført hende til, der hvor hun er nu.
Hun går til behandling, men ting tager tid, og hvor gør det ondt som forældre at se på.
Gode råd kan man ikke få nok af:

Stop op- træk vejret dybt og mærk dig selv.
Nyd naturen og den ro der er omkring den.
Lad vær at række højere end du kan nå.
Det er godt med nogle mål, men lad vær med, at stile efter naboens mål.
Der er så mange gratis glæder i livet-find dem og brug dem

onsdag den 1. januar 2014

år 2014

Så sprang vi ind i det nye år-2014. Og jeg vil ønske jer alle et godt nytår.
Vi tror og håber, at det blir et år med dejlige oplevelser, hyggelige stunder med venner og familie og fri for sygdom og elendigheder. Så kan man da ikke ønske sig mere.
Jeg håber på at der kan komme nogle flere indslag på min blog, men det må tiden vise.
Dog vil mine dage i 2014 stadigvæk være fyldt med god musik, for det kan man da kun blive i godt humør af.
Hvad tænker i om det nye år?