søndag den 25. oktober 2015

Nu ligger bladene over alt.

Nu har træerne snart tabt alle sine blade, og mange af dem samler sig lige omkring trappen eller yderdøren. I stedet for at se dig sur på disse blade, så lav noget sjovt ud af dem, og det kan børnene sagtens deltage i.
Du skal bruge en klar plastikpose en saks, limpistol, filt, garn og evt. små sten eller ris.

Fyld lidt sten eller ris i bunden af posen. Det gør til at posen ikke vælter. Fyld dernæst posen med blade, og bind to "øre" i toppen af posen.





Tegn 2 øjne og et næb i filt og lim på posen, og uglehovedet er færdigt.



lørdag den 17. oktober 2015

Sølvbryllup

Så er vores sølvbryllup fejret og ved vores dør stod der gummistøvler som var pænt pyntet. En idé som kan bruges til mange lejligheder. De kan jo spray males i mange forskellige farver og så bare stop dem ud med avispapir og så kan hvilken som helst blomst/plante sætte i.


tirsdag den 14. juli 2015

Hvorfor?????

Når man nu er blevet mormor til ham her.

  Hvorfor er det så lige, at alt ens håndarbejde pludselig bliver kun til baby???- Jo det er jo fordi han bare er så dejlig, og det er det første barnebarn. Der er bare så mange ting at gå igang med, men nu er suttekluden lige blevet afsluttet. En sutteklud med en frø, var ønsket. Ja, så blev der lige hæklet en klud efter bedstemor firkanten med 23 omgange. Jeg fandt en opskrift på et frø hoved til låget på en bøtte og den lavede jeg så frøen. Tak for inspirationen siger jeg til Halager, hvor i kan finde gode opskrifter.



mandag den 8. juni 2015

Hæklet uro

Når vi får besøg af vores lille nye barnebarn, laver jeg pusleplads på badeværelset. En hjemmegjort uro bliver også hængt op. Hvorfor købe en dyr uro, når man selv kan.
Find dine garnrester og hækle små rosetter. Du kan måske finde en opskrift på Drops som du kan bruge. Du bestemmer selv hvor mange  omgange du vil hækle, men de sidste to omg.skal du i den 1.omg.hækle 2 stgm i hver maske og den sidste omg. 1 stgm i hver maske.
Fold rosetten på midten og hækle to ben på og brug en træ perle som hoved.
Jeg har hæklet en masse " skytsengle" i forskellige farver, som jeg så har hængt på en plastik bøjle, og dette er så min uro.


Turen gik til Middelfart

Den sidste weekend i Maj, tog jeg min mor med på tur. Hun vidste ikke hvor turen gik hen, men at hun skulle pakke en taske til en enkelt overnatning.
Det blev til en overnatning på Park Hotel i Middelfart. Det gamle sygehus, som idag fungere som hotel. Et sted som bestemt kan anbefales.

Efter en god travetur ved stranden i Strib, hvor vi stammer fra, blev aftensmaden indtaget på havnen i Middelfart. Formålet med turen var, at besøge keramikmuseum CLAY. Dette er lige genåbnet efter en større ombygning og bestemt et besøg vær.
Masser af keramik og så med udsigt ud over Lillebælt.







Kommer i til Middelfart så kør IKKE forbi CLAY, men gå ind. Du vil ikke fortryde.

fredag den 8. maj 2015

Mormor


Når man nu er blevet mormor for første gang, har man slet ikke tid til at blogge.
Det vil sige, at man bestemt har tid til, at finde, de mange gode opskrifter, der ligger på de mange blog sider der nu er.
Den 24 marts kom vores lille Oliver til verden og mormor har haft travlt med at hækle dyr til den lille ny.




















Et lille fif til jer, som vil lave uroer med dyr. Brug en lille hægt i uroen, for så kan dyrene nemt skiftes ud, og barnet får mere glæde af dyret, for nu kan den jo også leges med.