søndag den 3. november 2013

Hæklet grankogler

Prøv lige se den her. Har ikke selv prøvet det, men skal bestemt igang.

En ide' til December

Efter det voldsomme stormvejr, ligger der masser af blade og grene på jorden. Og det gav mig en ide', som i der har børn, kan bruge i December måned.
På en gåtur, fandt jeg nogle fine grene og masser af våde blade, dem tog jeg med mig hjem.
Bladene lagde jeg i pres og senere laminerede jeg dem, klippede dem ud og viklede et stykke ståltråd om stilken, og hængte dem på grenene.


Jeg havde købt nogle små æbler i Søstrene Grene som jeg også pyntede grenen med.
Ide'en er så, at lade børnene pynte grenen, med noget hverdag i December. Det kan være noget de selv laver, eller noget de finder i naturen. Så når man nærmer sig d. 24 dec. vil grenene stå flot pyntet til juleaften.

En god opskrift

En god opskrift som jeg gerne vil dele med jer.Jeg fik den af min kollega og brugte den til kagen som blev pakket ind og har nu også prøvet den som muffins.( De er dog ikke blevet pyntet.) En kommentar fra min ældste datter var, lige lidt hakket chokolade i muffinen, så er den hjemme, så det skal prøves næste gang.

Chokolade/kakao kage. 

5 dl sukker
8 dl mel
8 spsk olie
2 dl kakao
4 tsk natron
4 æg
2 tsk vanillesukker
1 l tykmælk

pisk æg og sukker hvidt og bland dernæst alle våde produkter i, dernæst de tørre. Pisk godt, så den blir dejlig luftig og fri for klumper.
Puttes i en stor bradepande og bages ved 180 grader i 30 til 40 min. Stik i den for at se om den er gennem bagt. Hvis du putter den i springform eller i en anden form må du prøve dig frem med bagetiden.

Billederne fortæller ikke lige helt hvor god den er, men prøv den.