mandag den 28. maj 2012

sol, hav og paddehætter.

Endelig kom vi afsted med vores campingvogn. Turen gik til Hvide Sande camping og hvor var det skønt. Fredag til mandag. Det skal dog siges, at vinden var lidt koldere ved kysten end midt i landet. Solen skinnede og fødderne blev dyppet i havet. De gratis fund var sten og skaller. Dem der kostede noget, var de mest skønne paddehætter i keramik. Dem skulle der lige tre stykker med hjem af, og jeg er sikker på, at der kommer flere med hjem ved næste besøg i Hvide Sande.

onsdag den 23. maj 2012

Dukke bøjler.

Her i det her gode vejr, har min datter på 20 år og hendes far, fået ryddet gevaldig op i vores garage og værksted. Pludselig dukkede disse her tre dukkebøjler op. Og hvad skal de mon bruges til? Ja min første tanke var at smide dem ud, men så kom der lige en idè. Hvorfor ikke hækle en eller anden lille pose til hver bøjle, hvor man så kan putte noget i. Det skal da lige prøves.

tirsdag den 22. maj 2012

mandag den 21. maj 2012

En dejlig dag.

Det har været en dejlig dag idag. Jeg er startet på mit nye job og er dejlig træt. Og et stykke musik gør altid godt.
Prøv at slutte din dag af med det her stykke musik. Luk øjnene og slap af.

søndag den 20. maj 2012

Regn, blæst og sol

Morsø rideklub holdte stort ridestævne, som startede torsdag og sluttede idag søndag. Og der deltog  vores ældste datter, med hendes hest Clinton . Vi overnattede  6 - 7 personer i mormors sommerhus, hvor vi så hverdag kørte over for at se hende ride, og det var hyggeligt. Dog startede stævnet med regn og rimeligt meget pløre. Så blev det tørrevejr og kraftig blæst. Og så sluttede stævnet af med sol og varme.
Zeus normal og Zeus i modvind.

Dejlig weekend, og fra i morgen af, er jeg ikke længere arbejdsløs, men i fuld sving med nyt arbejde. Så hvis der er lidt stille på min blog, så er det bare fordi jeg er træt.

søndag den 13. maj 2012

Morsdag

Jeg fik, af mine dejlige to piger, en flot sammen plantning med lys. De havde skrevet et sødt kort, hvor der stod beskrevet, hvor meget jeg betyder for dem. 
Sådan et kort, er det bedste man kan få, så behøves man ikke blomster eller andre ting.
Da jeg var inde for at købe en stor buket til min mor idag, så jeg denne her filur. Den ene side er med åbne øjne og den anden side er med lukket øjne. Den måtte jeg bare eje.  Nu skal jeg bare finde en grøn plante, som kan bruges som hår, eller skal jeg bare så lidt karse.


Har du fortalt hvad din mor betyder for dig?

torsdag den 10. maj 2012

Kender du det?

Den 25 april afholdte hovedpine og migræne foreningen et fyraftensmøde, hvor der blev fortalt om en behandlingform, som hedder psykosomatisk fysioterapi. En behandling som jeg selv har prøvet med en rigtig god virkning. Vi var en lille flok på 11 personer, hvor flere mente det er en behandlingsform de vil prøve.
Ved du hvor slemt hovedpiner kan blive?              
Har du lyst til at læse mere så prøv at klik engang.

Jeg skrev et indlæg til foreningens medlemsblad, hvor jeg prøvede at beskrive et migræne anfald, så man fik en fornemmelse af hvordan det føles. Her er et lille uddrag af indlæget.



Det var godt jeg ikke var på cykel, for turen hjem var et helvede. Det tog kun 10 min, men det føltes som en hel time. Pludselig var solens stråler og fuglenes kvidrende et sandt mareridt. Den mindste lyd, lys og bevægelse, påvirkede dens faste greb fra min nakke og over mit venstre øje. Jeg kunne ikke tænke klart længere og det eneste som stod i mit hoved var min seng, og ellers spørgsmålet hvorfor?

Jeg nåede lige ind af døren og ud til toilettet, hvor mavens krampetrækninger gav resultat.

Hver lille sammentrækning i maven, sendte signaler til hovedet om, at nu var det stor hammeren som skulle bruges. Og ved at hovedet havde været nedad mod toilet kummen, var det selvfølgelig på toppen af hovedet slagene faldt. Det gav et tryk og en smerte ved øjnene, som om de var ved at falde ud. Samtidig bankede der en puls i hver tinding og det susede for ørerne og pludselig var der mere end en sort plet for øjnene.

Solen forsvandt og der var kun sorte skyer. Jeg vidste nu, at det ikke blev grill vejr og at dagen blev en kamp om at finde en måde at ligge på i sengen, så smerten var til at holde ud. Dog skulle jeg først tømmes totalt for alt hvad mavesækken havde i sig og det var i sig selv en kamp, som forværrede smerterne i hovedet. Håbet om at falde i søvn og sove sig fra det hele lå fjern, men jeg vidst at den kom på et tidspunkt. Bare det at få hovedet ned på sin pude, efter hvert besøg på toilettet, var smertefuldt. Hver bevægelse af en kropsdel, var li´ slag i hovedet fra storhammeren. Gardinerne var rullet for og følelsen af, at tunge skyer hang tungt om hovedet på mig, kunne dog ikke lukket sollyset ude. Selvom mine øjne var tæt lukket , trængte solens stråler alligevel ind på nethinden. Smerten var som en kniv i øjet. Skulle jeg åbne dem og se om manden med leen stod i fodenden og ventede. Jeg vidste godt, at det gjorde han ikke.  


Resten af familien var kommet hjem fra arbejdet og havde allerede fanget signalerne ved døren, at der var noget galt. For dem skinnede solen stadigvæk, men de blev enig om at grillen fandt vi frem en anden dag. De havde oplevet det før, og vidste godt, at der ikke var meget som de kunne gøre for mig. Dog var de søde til at spørger og ellers lod de mig være i fred og ro.

Da søvnen endeligt  sneg sig ind på mig, efter en lang dag, var jeg totalt tømt for kræfter og energi. Nu vidste jeg, at angrebet var over og de næste par dage ville gå med at sove og samle kræfter og overskue til arbejdet og det næste angreb, som sikkert ikke lå så langt væk.

Et lille uddrag fra min fortælling om livet med migræne. Nu er det 7 måneder siden jeg sidst har haft en anfald, og hvor er livet da skønt. Jeg har lært at passe på mig selv, og jeg behøves ikke at nå det hele.
Kender du til migræne?
Har du spørgsmål er du velkommen. Send en mail.

onsdag den 9. maj 2012

Hverdag igen.

Nu er Herning "næsten" vendt tilbage til det gamle, og vi er over alle de forskellige fester og fødselsdage, så nu er det hverdag igen. Jeg er stadigvæk igang med et it kursus, hvor det er excel tabeller, formler, diagrammer, sammenflet osv. Puha, man er blæst oveni, når en skoledag fra 8.00 - 15.30 er overstået. Der er dog alligevel blevet tid til lidt kreative sysler. Min blå taske har fået følgeskab af en mobiltaske og en pung.

 


torsdag den 3. maj 2012

Lyserødt og lidt sølv.

I mens Herning har travlt med at klæde sig i lyserødt, har jeg haft travlt med at lave gaven, til den næste sølvbryllups fest.



Giro løbets ruter er nøje undersøgt. og vi kan sagtens komme ud af Herning både fredag til sølvbryllup, og søndag til konfirmation. Der er lukket mens vi fester, så det er godt planlagt. Så må vi se om, vi ikke selv kan nå at mærke stemningen, og se cykler om lørdagen

Her til aften skulle jeg dog lige forbi Ikast Rideskole, for at se min datter ride distrikts stævne. Vejret var super. Hest og rytter var i sit es, så det blev en flot 2. plads, og gæt engang hvilken farve rosetten var i.??
LYSERØD selvfølgelig.
Har du hørt Giro- sangen? Eller kan du finde den her