lørdag den 29. december 2012

Julen er pakket væk.

Så er næsten alt julepynt gemt væk, og den sidste julefrokost med pakkespil er overstået. En dejlig og hyggelig jul. Nu sidder jeg lige og summer over julens oplevelser, og kigger på billeder. Juletræet med sin pynt, billeder af begge vores piger og så stødte jeg på disse billeder.



Tøj som var udstillet på Trapholt museum. Det ene sæt efter det andet, som er lavet af kasseret emballage.
Hold da op alt det tøj, vi kunne producere, med alt det papir, som er blevet smidt ud efter julens gaveregn.

onsdag den 26. december 2012

Jul i Baunekirken.

De sidste mange år d. 24 december har jeg ikke været i kirke, men det kom jeg i år.
Vores kirke er blevet renoveret både indvendig og udvendigt, men bestemt også jule gudstjenesten var blevet moderniseret.  Det var pludselig en gudtjeneste hvor der blev grinet og klappet i. To store tv skærme er blevet sat op, og på dem startede gudstjenesten sådan her.
Og den fortsatte med samme glød. En kæmpe ros herfra, det var en sand fornøjelse at sidde i kirken den dag. Baunekirken - en kirke som følger med tiden.

Driving Home For Christmas

søndag den 23. december 2012

Glædelig Jul

Den 24 december er meget tæt på. Nu har vi pyntet juletræet og alt er klar til i morgen.
Dagen i morgen står på hygge og samvær. Det er hjerternes fest, og glædelig jul til jer alle.

mandag den 17. december 2012

Julejoke




Julekort


Har i fået sendt jeres julekort afsted?
Jeg har og i år har jeg flettet nogle af vores dejlige julesalmer ind i min hilsen. Så det lyder f.eks sådan her.

" Sikken voldsom trængsel og alarm, vi har her i December. Vi gør klar til julefest og julemad og julestads vi laver. Hjerter klippes med en saks og alle folk skal há risengrød. Ja der er noget í luften, som gør os så glade, for nu er det jul igen.
Året 2012 er snart til ende og et nyt vil snart begynde. Tider skal komme, tider skal henrulle"

En lille smagsprøve på hvordan jeg har lavet mine julekorts vers, hvordan gør i?

fredag den 14. december 2012

Musik til julehyggen.


En skøn skøn sang, som man kan høre igen og igen.

Stjerner igen og igen.

Sidste år lavede jeg hjerter.

I år er det stjerner. De ligger og hænger , men de pynter.

Der er også lavet stjerner i bredt gavebånd, og nogle af dem bliver så lavet til øreringe, som både kan bruges til jul, men også til nytårs aften. Prøv selv, det er rigtigt sjovt.



                                                           Beklager dårlig billedkvalitet.

En god idé.

Gemalen fik installeret stik i bordet i mit hobbyrum. En super god måde og så er de lige der, hvor man skal arbejde.

 Han har boret huller sat stik i og gemt ledningerne under bordet i en ledning skinne/bakke i hvid plast. Ialt 3 stik lige ved hånden. Super god idé, som i måske også kan bruge.






søndag den 9. december 2012

Lamper.

Kan i huske dem her. Ganske alm. spande, som kan købes til meget få kroner.
De er nu kommet på deres plads, med stor hjælp af gemalen.

Det smarte ved de lamper er, at de er magnetiske. Så en lille julemagnet er sat på dem.
Nu er mit drømme værelse så småt ved at forme sig.

Dog mangler der lige lidt på væggene, bla min zink reol. Det blir super godt.



torsdag den 6. december 2012

julefortælling.


Jeg kan godt lide de gode gamle julefortællinger, og her er en om julelysene.
Prøv kig her , der er mange flere spændende historier og ideer.

Julelysene

Jørgen Søllner, Karise.
Det var juleaftensdag. Der var travlhed i hjemmet, hvor juletræet stod, og derfor lagde ingen mærke til det drama, der egentlig udspandt sig på træets grene. Træet stod endnu og dryppede lidt. Længere siden var det ikke, at det var hentet ind udefra. Der havde det været væmmelig tåget, men herinde var der lunt og godt. Forsigtigt lod juletræet en svag lugt af gran blande sig med alle de andre dufte i huset. Nu duftede der i hele huset af rigtig jul, og børnene havde netop hængt den sidste pynt på træet, og var nu smuttet ud i køkkenet, hvor de forsøgte at snige sig hen i nærheden af konfektskålen.
"Så blev der da endelig fred," sukkede Glas Klokken veltilfreds.
"Ja " sagde Flagene, "så hænger vi altså her ."
"Det var altså det, vi skulle bruges til," sagde Kræmmerhuset. Det var blevet rullet, limet og pyntet med en kunstfærdig, krøllet hank i en skoletime og var blevet vist frem for hele klassen af læreren, og det var det ikke så lidt stolt af.
"Ja, det er tydeligt at se, hvem der ser bedst ud," sagde Julehjertet og skød sit flotte fletværk lidt længere frem.
"Ih, tusind tak. Hvis ikke det var sandt, var det næsten alt for meget", sagde en stor blå skinnende glaskugle, der havde fået glimmer på toppen.
"De," sagde Julehjertet." åh, jeg må le. De har jo end ikke en hank at hænge i, men kun et stykke simpel sytråd. "Ja, en hank skal være krøllet for at være noget," sagde kræmmerhuset og så hovent på Julehjertet.
"Eller også skal man kunne ringe let med små sprøde toner," brød Glasklokken ind og rystede let på sig, så man kunne forvisse sig om, at den kunne lade høre fra sig.
"Vrøvl. Vil man syne af noget, må man være mange og sidde på række," sagde Flagene, for det var de nu bedst til.
"Har,har," grinede Glaskuglen." I ligner en flok spraglede underbukser på en tørresnor."
Sådan små skændtes de en tid, for alle mente de, at netop de var grunden til al skønheden på træet.
Da de nu ikke kunne finde ud af, hvem af dem der var den flotteste, fik Glaskuglen pludselig øje på lysene.
"Nej, se der" skreg den, "skal det være pynt? Ret op og ned og uden farve af nogen art."
"Ja," hujede Kræmmerhuset, "og uden hank."
"Kan det ringe?" spurgte Klokken med et fnis.
"Garanteret ikke, og se dets snor, så kort den er. Det kan ikke hænge, men må stå og dingle i en holder," sagde Julehjertet og lo, så det var ved at tabe de lakridser, man havde puttet i det.
Pludselig viste den klareste flamme sig for dem alle sammen, og al deres latter forstummede brat, mens de skærmede for sig på grund af det klare skær.
"Hvem vil bære bud om lysets komme til jorden julenat?" spurgte den. "Vil du ? sagde Flammen og nærmede sig Julehjertet.
"N-n-nej" stammede det. "Gå væk, du svider mit fine mønster, - og min lakrids smelter."
"Vil du ?" spurgte den Kræmmerhuset.
"Og få brændt min fine hank, som har været vist frem for klassen ? Ikke på vilkår."
"Vil I ?" spurgte Flammen nu Glaskuglen og Klokken.
"Ha ! Os ? Vi vil slet ikke brænde."
"Hvem vil da bære bud om Lysets komme til jorden?"
"Her ! Brug os," sagde nu julelysene." Vi vil bære budet. Vi vil skinne i mørket."
"Nuvel," sagde Flammen" men ved I, at der er en pris at betale ?"
"En pris at betale ?" sagde lysene.
"Ja, " sagde Flammen," I må give Jer selv helt og holdent. Min ild er en fortærende ild, og der vil intet blive tilbage af Jer, men I vil komme til at stråle om kap med himlens stjerner."
"Ja, ja da. Kan det ikke være anderledes, så tænd os, " bad lysene og rakte deres væger mod Flammen. "Lyse vil vi !"
Så gik Flammen fra lys til lys, og snart var hele stuen oplyst af det dejligste skær. Den glæde lysene oplevede ved den forvandling, de så, fik dem til helt at glemme alt deres eget, og de lyste nu som små sole om kap med himlens stjerner.
"Nøhj, hvor er jeg flot" råbte Glaskuglen. "Jeg sagde jo, at jeg var den flotteste." Den havde opdaget, at lyset glitrede i dens glimmer på toppen.
"Se, hvor jeg skinner," sagde Kræmmerhuset. "Det var godt, det ikke var mig, der lod mig futte af"
"Og se dog mit guldpapir, som det glitrer", sagde Julehjertet.
"Og mig ", sagde Klokken. "Tusind lys spiller om kap i alle mine facetter, kan I stikke den?"
Flagene sagde ikke noget. De var blevet fornærmede over at være blevet kaldt underbukser på en tørresnor.

I nogen tid brystede al julepynten på træet sig nu af al deres herlighed, og ingen skænkede julelysene en tanke, før det sidste slukkede, og der blev helt mørkt.
"Hov ! Skin igen. Her er så mørkt. Hvad bilder I Jer ind. Hvem tror I, at I er ?" råbte julepynten i munden på hinanden. "Vi skal komme efter Jer."
"Der er ingen at komme efter mere," sagde en stemme nu højt oppe fra.
"Hvem er du", spurgte Klokken. "Jeg kan intet se."
"Nej, for nu er her mørkt, men havde I løftet jeres blik bare en anelse opefter før, mens tid var, havde I måske fået øje på andet end jeres egen tilstedeværelse. Jeg er stjernen. En fattig kopi af min stolte forfader, der for tusinder af år siden forkyndte lysets komme til en formørket verden. Et lys så stort, at konger rejste efter det. Det lys mindede Julelysene os om i aften, og nu er de væk. De gav deres liv for, at I kunne stråle, og hvad brugte I det til? Til at fremhæve jer selv og til at se de andres fejl i jeres egne fortræffeligheders falske skin. I lod aldrig lyset trænge længere ind i jer end til overfladen, og se nu hvad det var værd. Hvor er jeres pragt nu ? Hvad er I, når det kommer til stykket, - papir og opblæst glas. Alt, hvad I kunne var, at lade andres skønhed spejle sig i jer, men selv er I intet. Kun lyset gav jer liv.

tirsdag den 4. december 2012

Stjerner.


Jeg kan godt lide de gode gamle hvide stjerner, som man selv kan lave. Jeg har i år lavet dem med de store strimler  og de er rigtige flotte. De kan dog hurtigt få et andet udseende, ved at lime en perle eller en filt kugle i midten af stjernen.