Jeg har strikket 2 huer, som er ganske nemme at lave. Så i får lige en hjemme lavet opskrift i voksen str.
Garn som jeg har brugt er:
Hjerte garn Ragg-strømpegarn 70% uld og 30% nylon
rundpind 40 cm eller strømpepinde nr. 5
Slå 72 m op på pind nr 5 og strik rundt med rib strik ( 1 r. og 1 vr. ) til ribben måler 4 cm.
Dernæst strikkes der en ekstra maske op i hver anden maske, så man slutter omgangen med 108 masker.
Fortsæt arbejdet i glat strik, og med evt. striber eller andet mønster til arbejdet måler 30 cm ialt.
Så stikkes maskerne sammen 2 og 2 hele vejen rundt. Slut med 54 masker.
Strik nu 3 omgange med glatstrik.
Igen strikkes maskerne sammen 2 og 2 og slut med 27 m.
Strik 3 omgange med glatstrik og slut huen af med at trække garnet igennem de sidste masker og hullet lukkes ved at trække det sammen og hæft enden.
God fornøjelse.
Kommentarer
Send en kommentar