Mayonnaisekrukken.

I 2010 modtog jeg en lille fortælling og den vil jeg gerne dele med jer.

Når tingene i dit liv næsten bliver for meget, når 24 timer om dagen ikke er nok. Så husk mayonnaisekrukken og to kopper kaffe.

En professor stod foran sit filosofihold og foran ham lå nogle ting. Da timen begyndte, tog han - uden et ord - en meget stor og tom mayonnaisekrukke op og begyndte at fylde den med golfbolde. Så spurgte han eleverne, om krukken var fuld. Og de svarede enigt, at det var den.
Professoren tog så en kasse småsten og hældte dem i krukken. Han rystede krukken let. Småstenene rullede ind i de tomme områder mellem golfboldene. Så spurgte han igen om krukken var fuld. Og det var de enig om den var.
Det næste professoren tog op, var en kasse sand, som han hældte i krukken. Selvfølgelig fyldte sandet alt andet op. Atter spurgte han om krukken var fuld, og svaret var "ja".
Så fandt professoren to kopper kaffe frem under bordet, og hældte deres indhold i krukken, hvilket effektivt fyldte de tomme rum mellem sandkornene. Alle lo.
"Nu", sagde professoren, mens latteren døde ud, "ønsker jeg, at i forstår, at denne krukke repræsenterer jeres liv.
Golfboldene er de vigtige ting - familien, børn, gud, helbred,venner og fortrukne lidenskaber. Ting, som - hvis alt andet blev mistet og kun de var tilbage - stadig ville gøre dit liv fuldt.
Småstenene er de ting, der betyder noget, såsom job, hus og bil.
Sandet er alt det andet - de små ting."

"Hvis du først hælder sandet i krukken" fortsatte han, " er der ikke plads til småstenene og golfboldene. Det samme gælder livet. Hvis du bruger alt din tid og energi på de små ting, vil der aldrig være plads til de ting, der er vigtige for dig.
Så..........
Vær opmærksom på de ting, der er alfa og omega for din lykke. Leg med dine børn. Tag din partner med ud til middag. Tag dig tid til at få lavet heldbredsundersøgelser.
Der vil altid være tid til at gøre huset rent og fikse den dryppende hane.
Tag dig af golfboldene først - de ting som virkelig betyder noget. Lav dine prioriteringer. Resten er bare sand."
En af eleverne rakte hånden på og spurgte, hvad kaffen repræsenterede.
Professoren smilede:
" Jeg er glad for, at du spurgte".
"Den er bare med for at vise, at lige meget hvor meget, du har stoppet ind i dit liv, så er der altid plads til et par kopper kaffe med en ven."

Kommentarer